Hjemmeside | Provinsen Limburg byder på kulturelle, kulinariske og rekreative oplevelser i naturskønne rammer
Onsdag, 19 December 2018

Provinsen Limburg byder på kulturelle, kulinariske og rekreative oplevelser i naturskønne rammer

Provinsen Limburg byder på kulturelle, kulinariske og rekreative oplevelser i naturskønne rammer

Limburg er beliggende i det sydvestligste hjørne af Holland, har grænse mod Belgien i syd og mod Tyskland i øst. Provinsen er en af Hollands mindste, og den er bl.a. kendt for sine smukke landskaber med skove, søer og grønne bakker, samt slotte, slotshaver, pittoreske landsbyer, museer og festivaler. Derudover er der særdeles gode muligheder for udendørsaktiviteter i den alsidige natur.
Hovedstaden Maastricht er en smuk middelalderby med burgundisk atmosfære.
Kom til Limburg og oplev den store Meuse-sø, den berømte slotshave Arcen, hulerne i Valkenburg, Vaalserberg - Hollands højeste punkt, termalske bade, golfbaner, Bonnefantenmuseet og meget andet.

Kultur
Dette er en provins med en stor kulturel mangfoldighed. Limburg indeholder et stort antal unikke bygninger, som f.eks. romanske og gotiske kirker, basilikaer, skulpturer og slotte - bl.a. slottet Arcen, der er omkranset af landets smukkeste haver.
Byerne byder på gallerier og museer. Bl.a. kan I i Maastricht opleve det kendte kunstmuseum Bonnefantenmuseum.
En bred vifte af kulturelle begivenheder finder sted i denne provins - oplev f.eks. World Music Competition i Kerkrade, International Folklore Festival i Brunssum, Pinkpop musikfestival i Landgraaf, samt karneval og den europæiske kunstmesse TEFAF i Maastricht.
Limburg kendt for sit store kulinariske assortiment. Ofte er retterne præget af asparges og champignon, som dyrkes i stor stil i provinsen. Til maden kan I drikke en lokal Limburg-vin fra f.eks. Maastrichts St. Pietersberg.
  
Natur
Limburg har en alsidig natur, der varierer meget fra nord til syd. Provinsen adskiller sig fra de øvrige hollandske provinser, idet der rent faktisk findes bakker her.
Mod nord er naturen karakteriseret af tætte skove og hedelandskaber. Floden Meuse løber gennem hele provinsen og i den centrale del af provinsen kan I opleve Meuse dalen, der er meget frodig, grøn og naturskøn. Her finder I ligeledes den 2500 hektar store Meuse-sø, som er et populært udflugtsmål.
Mod syd bliver landskabet mere kuperet, og i dette området findes landets højeste punkt Vaalserberg (321 m).
Generelt er landskabet overalt præget af landbrugsjord, enge og marker.
I området Valkenburg aan de Geul kan I gå på opdagelse i de honningfarvede mergelstenshuler og i de omkringliggende små bjerge. Hulerne i Valkenburg er en af Hollands ældste seværdigheder.
Den gamle slotshave med det tilhørende 200 hektar store naturreservat Gerendal i Valkenburg er ligeledes et besøg værd.
 
Aktiviteter
Det varierede landskab med skove, nationalparker, søer, dale, bakker og grotter indbyder til vandre-, ride- og cykelture i naturen.
Mouse-søen i den centrale del af provinsen byder på ideelle betingelser for vandsportsaktiviteter, sejlads og lystfiskeri.
Limburg indeholder omkring 10 golfbaner, der alle er meget naturskønt beliggende.
Har I lyst til at forkæle jer selv, kan I besøge de termalske bade i Valkenburg - et stort og moderne kursted, eller i Arcen, hvor I kan bade i helbredende vand, der er pumpet op fra en 892 m dyb kilde.
Overalt i Limburg arrangeres der et utal af festivaler med bl.a. musik og folklore, som I kan overvære eller deltage i.
  
Byer
Middelalderbyen Maastricht, Hollands ældste by, er bl.a. kendt for sin hyggelige atmosfære, sit historiske centrum med torvet Vrijthof og basilikaen St. Servatius - landets ældste kirke. Derudover indeholder byen det kendte Bonnefantenmuseum med kunst fra mange tidsaldre. Hvert år i marts afholdes den internationalt kendte kunst- og antikmesse 'Tefaf' i Maastricht.
Roermond er beliggende ved Meuse-søen og den rekreative Meuse-dal, og byder på hyggelig atmosfære, spændende arkitektur samt et utal af specialbutikker.
Maaseik indeholder bl.a. Regionaal Archeologisch Museum, som udstiller effekter fra oldtiden og op til nutiden. Den romerske udstilling er specielt seværdig.
Den lille, romantisk by Valkenburg i den maleriske Geul-dal er meget besøgt på grund af sit slot, som ligger på en bakketop, de mange huler og ikke mindst det futuriske, termalske bad Thermae 2000 - et af Hollands største kurbade.
 
Udflugtsmål
Den imponerende slotshave ved slottet i Arcen er den største have i Benelux-landene, og samtidig vurderet som en af de smukkeste. Den 32 hektar store park består af flere haver i hver sin stil. Bl.a. kan I opleve en rosenhave, en middelhavshave og en orientalsk have. Her findes desuden en lille zoo, en afrikansk farm samt legeplads for børn.
Bonnefantenmuseum i Maastricht er indrettet i en bygning, designet af den kendte arkitekt Aldo Rossi, og udstiller kunstsamlinger fra middelalderen og frem til det 18. århundrede.
Grotterne i Valkenburg er et af Hollands mest populære udflugtsmål, og her kan I både deltage i en guidet rundvisning, cykle rundt hulerne på mountain bike, klatre på stejle grottevægge og køre på små motorcykler.


Hoteller i Limburg
 

Print denne artikel
Bemærkninger til denne artikel

Ingen bemærkninger tilføjet!

Navn : *

E-mail :

Besked : *




* = Obligatoriske felter